Har børnene tigget i evigheder om at få en hund? Så bør du læse med her. I denne artikel vil vi give dig nogle gode råd til hvordan du håndterer dette samt hvilken hund du eventuelt skal anskaffe til familien, hvis du ender med at bukke under for presset. Læs med her hvis du er forælder og det er relevant for din situation. 

Børnene skal hjælpe til med arbejdet

Hvis børnene gerne vil have en hund, så er det også vigtigt at de forstår hvor meget arbejde der ligger i det at være hundeejer. Og det er desuden vigtigt at ungerne er med til at passe hunden ved for eksempel at gå ture med den hver dag. Som arbejdende forælder er der rigeligt at se til og det kan godt blive for meget, hvis man skal til at være eneansvarlig for en hund også. 

Det er desuden meget sundt for børnene, at de har lidt erfaring med at tage sig af et levende væsen. Det kan lære dem om empati og at have tålmodighed. Det tager trods alt noget tid, før hunden er velopdragen og opføre sig helt ordentligt. Og man kan hurtigt blive frustreret i de første par år, hvor hunden endnu er ung og er ved at lære at være familiehund. Og det er en god læring for børnene.

Hvilken hund skal du have? 

Du bør samtidig gøre dig nogle overvejelser om, hvilken hund du gerne vil anskaffe. Det er vigtigt at understrege, at der faktisk ikke er det store forskel på hunderacer hvad angår temperament. Du kan for eksempel sagtens finde meget aggressive labradorer og utroligt blide pitbulls. 

Men der er naturligvis nogle andre ting du bør overveje, hvad angår hvilken type hund du gerne vil have. Det vigtigste er størrelsen. Der er meget stor forskel på at have en stor og en lille hund. Og en mindre hund kan ofte være meget nemmere at have med at gøre. Klik her for at se et eksempel på en mindre størrelse hund, som ville passe meget godt ind i familien. 

Du kan også vælge at adoptere en lidt ældre mikset hund som du finder på et internat. På den måde er du med til at give en lidt ældre vovse et godt alderdomshjem. 

Lav en opsparing til udgifterne 

Det er uanset hvad vigtigt at du vælger at lave en god opsparing til alle de udgifter, som du måtte få i forbindelse med din hund. Og her snakker vi ikke kun om udgifter til foder og legetøj. 

Hunden kan hurtigt komme i en situation, hvor han eller hun lige pludselig skal til dyrlægen. Og sådanne regninger ved dyrlægen kan meget hurtigt blive dyre her i landet. Det er derfor en god ide at få dette arrangeret, så du altid har penge at kunne betale regningerne med. 

Nogle vælger også at få deres hunde forsikret. Det kan især være en god ide hvis du har en lidt dyrere hund eller du forventer der kommer en del dyrlægebesøg i fremtiden.